Kom i gang med min budgetmetode – En kort guide for begyndere

En kort begynderguide til den budgetmetode, jeg bruger 🙂
Kom i gang med min budgetmetode – En guide for begyndere!

Er du klar til at få kontrol over din økonomi? Her er en forsimplet trin-for-trin guide til, hvordan du kommer i gang med mit budgetsystem. Det er let at følge og perfekt til dig, der er ny inden for budgettering.

1. Start med at tracke dit forbrug
Først skal du have overblik over, hvor dine penge går hen. Notér alle indtægter og udgifter i løbet af en måned. Det betyder ALT – fra husleje og mad til småkøb som to go-kaffe og snacks. Når du har styr på dit forbrug, kan du bedre forstå, hvor der kan spares.

2. Skab et overblik over din gæld
Hvis du har gæld, så lav en liste over alle dine gældsposter. (Det kan godt være en udfordring at få styr på den del) Herefter skal du vælge, om du vil bruge sneboldmetoden (start med at betale den mindste gæld) eller lavinemetoden (start med at betale gælden med den højeste rente). Begge metoder har fordele – det handler om at finde den, der motiverer dig mest. Jeg brugte sneboldmetoden, da jeg havde mange gældsposter, og var heldig at få rentestop på de fleste.

3. Opret kategorier til dit budget
Brug de oplysninger, du har fået ved at tracke dit forbrug, til at oprette forskellige budgetkategorier som mad, transport, underholdning osv. Kategorierne hjælper dig med at få en struktur i din økonomi og finde ud af, hvor du kan skære ned.

4. Lav et nulbaseret budget
Nu kommer det sjove – et nulbaseret budget! (Okay, så sjovt er det heller ikke) Fordel hver krone af din indkomst i dine faste udgifter, gæld, forbrugsposter og sinking funds, så dine samlede indtægter minus dine udgifter er lig med nul. Dette betyder, at du ved præcis, hvor hver krone går hen, og at ingen penge “forsvinder” til impulsive køb. Prøv også at finde steder, hvor du kan reducere dine udgifter. (Det er vigtigt at lave en lille buffer, når man bruger denne metode.)

5. Brug eventuelt cashstuffing til forbrugsposter
For at få bedre styr på de udgifter, der ofte løber løbsk (som mad, tøj eller underholdning), kan du prøve cashstuffing. Dette betyder, at du hæver kontanter til bestemte kategorier og lægger dem i kuverter. Når kuverten er tom, er budgettet brugt op – og det hjælper dig med at undgå overforbrug. (Du skal selvfølgelig huske, at du også skal tracke alt)

6. Opret sinking funds til større udgifter
Sinking funds er opsparinger til større udgifter, du ved, kommer, som ferier, reparationer eller julegaver. Ved at spare lidt op hver måned kan du undgå pludselige, store træk i din økonomi.

7. Start med en emergency fund
Før du går i gang med at betale af på gæld, er det vigtigt at have en lille emergency fund. Det er en opsparing, der fungerer som sikkerhedsnet ved uforudsete udgifter – som fx en akut reparation eller kattens blindtarmsoperation. Start med cirka 7000 kroner. (Du gror den større senere hen)

8. Husk, at det skal være sjovt!
Budgettering behøver ikke være kedeligt! Gør det til en leg ved at sætte små opsparingsudfordringer op for dig selv. Prøv fx en forbrugsfri måned eller en 52-ugers opsparingsudfordring. Det gør hele processen mere motiverende og engagerende. Det var først, da jeg gjorde det til en “leg”, at jeg for alvor formåede at ændre min økonomi.