Sinking funds: Sådan kommer du i gang med små opsparinger til store udgifter

Jul. Tandlægen. Nye dæk. Fødselsdage. En computer, der pludselig står af.

Det er ikke nødvendigvis uforudsete udgifter. Vi ved bare ikke altid præcis, hvornår de kommer — og derfor kan de alligevel vælte et budget.

Det er her, sinking funds kommer ind.

Hvad er en sinking fund?

En sinking fund er en opsparing til en bestemt udgift, som du ved kommer på et tidspunkt. I stedet for at skulle finde hele beløbet den måned, regningen rammer, sparer du lidt op løbende.

Hvis du for eksempel regner med at bruge 6.000 kr. på jul og gaver, kan du spare 500 kr. op om måneden i 12 måneder. Når december kommer, ligger pengene allerede klar.

Sinking fund eller nødopsparing?

De to ting er ikke det samme.

Sinking funds er til udgifter, du ved kommer: jul, ferie, bil, tandlæge, gaver eller måske en ny computer.

Nødopsparingen er til det, du ikke kunne planlægge: en akut regning, noget der går i stykker eller en anden reel nødsituation.

Jeg kan godt lide at have begge dele, fordi sinking funds betyder, at jeg ikke behøver tage fra min nødopsparing hver gang en større, men forventelig, udgift dukker op.

Sådan kommer du i gang

1. Skriv de større udgifter ned, du forventer det næste år. Start simpelt. Du behøver ikke 20 forskellige opsparinger fra dag ét.
2. Sæt et målbeløb på hver. Hvad tror du realistisk, du får brug for?
3. Se hvor mange måneder du har.
4. Del beløbet med antallet af måneder. Så ved du, hvad du skal sætte af hver måned.
5. Gør beløbet til en del af dit budget. Pengene er ikke “til overs”. De har allerede fået et job.

Eksempel

Du vil have 6.000 kr. klar til jul og starter i januar:

6.000 kr. ÷ 12 måneder = 500 kr. om måneden.

Starter du først i juli, skal beløbet naturligvis fordeles over færre måneder. Det vigtigste er ikke, at alle dine sinking funds er perfekte. Det vigtigste er, at du begynder at planlægge de udgifter, der ellers plejer at komme bag på dig.

Mine egne sinking funds fra 2027

Mine sinking funds ændrer sig, når mit liv ændrer sig. Med hus og Tesla i 2027 ser de sådan ud lige nu:

• Jul: 500 kr. om måneden
• Tøj: 500 kr. om måneden
• Bilhejs: 600 kr. om måneden
• Tesla-forsikring: 1.016 kr. om måneden (jeg betaler forsikringen årligt)
• Have og udeliv: 1.000 kr. om måneden
• Indretning og vedligeholdelse: 1.500 kr. om måneden
• Fødselsdagsgaver: 400 kr. om måneden
• Kattene: 500 kr. om måneden

Det er i alt 6.016 kr. om måneden eller 72.192 kr. om året. Det lyder måske af meget, men hele pointen er netop, at de større udgifter bliver delt op i små bidder og allerede har en plads i budgettet.

Et budget er ikke noget, man laver én gang og derefter følger resten af livet. Kategorierne skal ændre sig, når livet gør.

Start hellere småt end slet ikke

Du behøver ikke kunne finansiere alle fremtidige udgifter fra første måned. Hvis økonomien er stram, så vælg de vigtigste sinking funds og start dér.

Det var først, da jeg begyndte at planlægge fremad på den måde, at budgettet for alvor blev mere roligt. De store udgifter føltes ikke længere helt så store, når jeg havde taget små bidder af dem måned for måned.

Dette indlæg er baseret på min egen erfaring med budgettering og er ikke personlig økonomisk rådgivning.